Læs dette spændende notat udfærdiget af Frede Hansen

Notatet er på 10 sider og nedenfor ser du et udsnit.

Vi skal her se lidt på de mange filformater der findes for digitale billeder.
Når vi ser på i hvilke formater kameraer gemmer billederne på kortet – ja så er der kun to hovedgrupper:

  • JPEG – eller JPG filer
  • RAW filer

Alle kameraer lagrer læser information fra den digitale chip i et RAW format. ‘Billedet’ kan så lagres på kortet i RAW format, JPG format eller begge dele. (Der findes undtagelser – men de er uden større betydning)
Billigere kameraer tilbyder kun JPG som filformat. I den dyrere ende af skalaen tilbydes både RAW og JPG formaterne.
Og RAW er IKKE kun ét filformat. Det er sådan, at de fleste producenter har deres eget format for RAW filer. Men også her findes der et forslag til en fælles løsning – Adobes DNG format. JPG filer kan læses og forstås af mange programmer da der er en åben, fælles standard for dem. Med RAW filer er det ofte anderledes. Man skal først køre en RAW fil gennem en RAW konverter for at kunne se billedet. Og disse RAW konvertere tilbyder så også en række justeringsmuligheder. De enkelte kameraproducenter har deres egne RAW konvertere – men der findes også 3. parts programmer som bl.a. Adobes Lightroom, Photoshop og Phase Ones Capture One.
Udover selve billedet er yderligere information om billedet også til rådighed i form af de såkaldte EXIF data.
Men når vi så overfører billederne til computeren dukker der en række andre filformater op.  TIFF et det mest kendte men Adobes PSD format benyttes også meget.
For god ordens skyld skal det nævnes at der findes mange andre filformater der bruges i forbindelse med billedbehandling og grafisk arbejde, men de vil ikke blive omtalt i dette notat.

Skrevet af Frede Hansen 24-05-2011