Læs dette spændende notat udfærdiget af Frede Hansen
Notatet er på 38 sider og nedenfor ser du et udsnit.
Extracting – eller udtræk som det vel hedder på dansk er en teknik hvor man trækker dele ud af et billede. Ordet fritlægning benyttes også på dansk.
Formålet med at lave et udtræk er som oftest:
- Man vil isolere en eller flere dele man vil bruge sammen med et andet billede. (skifte baggrund f.eks.)
- Man vil isolere dele af et billede man vil bearbejde med f.eks. et justeringslag eller med et værktøj.
Mange identificerer vel udtræk med det første formål. Og det er da også det mest indlysende. Imidlertid bruges udtræk nok mest til det andet formål hvor man bruger ‘informationer i
billedet’ til at lave udtrækket. Det vil sige at man laver sine udtræk ved hjælp af f.eks.
- Farve
- Kontrast (Contrast masks)
- Lysstyrke (luminocity masks)

© Frede Hansen
Dette notat drejer sig primært om det første formål og jeg vil ikke i dette notat komme ind på hvorledes man forbedrer sit billede med de her former for udtræk. I notatet om Tone Mapping beskrives både Contrast og Luminosity masks nærmere.
Hvis det vi skal trække ud har en klart markeret afgrænsning – ja så er der normalt ikke så store problemer. Men hvis vi f.eks. skal tage en person med hår eller andre fine detaljer mod baggrunden – ja så er det en helt andet sag.
De metoder jeg beskriver findes alle i CS3. Og det er muligt, at en eller flere af dem ikke er til stede i ældre versioner af Photoshop.
Ofte er overgangen mellem det man ønsker at isolere og det man ‘vil af med’ kompleks. Så det det gælder om er:
- Brug det værktøj der er det bedste til at markere med på netop dette billede.
- Bearbejd og raffiner udtrækket så overgangen bliver så god som mulig.
- Kategoriseret under: Digital billedbehandling, Teknik
- Kommentarer slået fra



