Amatørerne – fotobog

Amatør [amaˈtøˀɐ ̯ ]. af amare ‘elske’

I kraft af vores fotografiske engagement og entusiasme, kan vi med stolthed kalde os Amatører.

Amatørerne – et vidnesbyrd om fotografiets mangfoldighed og styrke, skabt af 42 dedikerede medlemmer af Københavns Fotografiske Amatør-Klub (KFAK). 

Med i alt 152 antagne billeder præsenterer bogen et bredt og nuanceret udsnit af det, der optager, fascinerer og inspirerer os som fotografer. Der er ikke ét fælles tema – og det er netop pointen!

Amatørerne er en hyldest til fotografiet i al dets uforudsigelighed, nysgerrighed og visuelle poesi.

Billederne i denne bog er blevet professionelt kurateret af tre markante skikkelser i fotografiets verden:

• Mette Frandsen, fotograf med stærk kunstnerisk stemme og blik for det originale.

• Thomas Borberg, fotojournalist og jurymedlem ved World Press Photo, med særlig vægt på visuel fortælling og autenticitet.

• Tom Tramborg, CEO i Mega Agency og tidligere direktør for Getty Images Nordic, med dyb indsigt i det internationale fotografiske landskab.

Deres arbejde har sikret en samling billeder, der både rummer teknisk kvalitet og stærke udtryk – og som samlet set vidner om det høje niveau, amatørfotografi kan nå.

KFAK fylder ikke mindre end 130 år den 13. november 2025 og er i dag en af Danmarks mest toneangivende fotoklubber. Det understreges blandt andet af, at klubben de seneste tre år har vundet Den Nationale, Selskabet for Dansk Fotografis årlige konkurrence – en præstation, der vidner om det engagement og fællesskab, som driver vores medlemmer.Amatørerne er derfor mere end blot en samling billeder. Den er et jubilæumsskrift, en fejring, og en åben invitation til at opleve, hvad 42 amatører – og ét fælles kærlighedsforhold til fotografiet – kan skabe sammen.

Bogen kan købes ved henvendelse til formand@kfak.dk prisen for denne smukke bog er kr. 249,- plus evt porto.