For at gøre det nemmere for dig, har klubben indkøbt et mindre lager af passepartoutkarton, som sælges til medlemmerne. Vi har købt kartonen hos ABC Lyskopi (hos Tage Blach Kern), og sælger det videre i klubben til samme pris, som du selv skal give ved at købe direkte hos Tage. Klubben har indkøbt:
- Sort passepartoutkarton 30×40 cm: 15 kr./ark
- Grå passepartoutkarton 30×40 cm: 15 kr./ark
- Hvid passepartoutkarton 30×40 cm: 18,50 kr./ark
- Hvid tynd hård støttekarton 31×41 cm: 4,50 kr./ark
Kartonen sælges af bestyrelsens medlemmer eller af Sven Hegner, der normalt altid kan træffes i klublokalet om mandagen fra kl. 18.

KFAK har også indkøbt en passepartout skæremaskine, skæreunderlag, skærelineal, hobbyknive, tape og spraylim. Alt står frit til rådighed for medlemmerne. I bedes dog venligst undlade at skære passepartouter under selve klubbens møder – gerne før og efter.
Brug af spraylim må kun finde sted udendørs i gården. Underlagsaviser findes også i klubben.
Passepartout skæremaskinen er en Logan 301-s Compact. Se instruktionsfilmen på YouTube
- Kategoriseret under: Køb og salg, Teknik
- Kommentarer slået fra



